Dette notat ser på bassindimensionering med afsæt i Spildevandskomiteens (SVKs) regionale Regnrækkeværktøj og med fokus på begrænsningerne i anvendelsen af værktøjet. Formålet er at give brugerne af SVKs regionale Regnrækkeværktøj en bedre forståelse af teorien, der ligger bag værktøjets resultater, samt en viden om værktøjets begrænsninger, så man er i stand til at vurdere, hvornår man med fordel kan bruge værktøjet, og hvornår man bør overveje andre metoder til bassindimensionering. Desuden berøres nogle af de overvejelser, man bør gøre sig, hvis man sammenligner bassinvolumener fundet ved hjælp af SVKs regionale Regnrækkeværktøj med bassinvolumener fundet ved andre metoder. Notatet forudsætter generelt kendskab til praksis for dimensionering af afløbssystemer.
Notatet behandler alene metoder til simpel dimensionering baseret på overløbsfrekvens ud fra en given hændelsesdefinition, der er baseret på enten varighed mellem overløb eller tømning af bassin.
Overordnet tyder analysen på, at resultaterne fra SVKs regionale Regnrækkeværktøj er robuste for høje afløbstal, idet såvel betydningen af variationer i fyldningsgrad ved begyndelsen af den dimensionsgivende hændelse, samt betydningen af hændelsesdefinitionen, er lille. Derved bliver resultaterne fra regnrækkeværktøjet det samme som resultater baseret på simuleringer med en mere generel reservoirmodel.
For meget små afløbstal vil SVKs regionale Regnrækkeværktøj systematisk undervurdere det nødvendige bassinvolumen, fordi betydningen af koblede hændelser undervurderes og dermed vil den initiale fyldning af bassinet ikke være korrekt. Desuden vil det korrekte volumen variere væsentligt afhængigt af, hvordan hændelsesdefinitionen for overløb defineres.